Vejledning af projektgrupper og individuelle

- Spar tid og få større udbytte af din vejledning

Projektvejledning er en disciplin vi hele tiden kan udvikle os i, og selv meget erfarne vejledere kan have stor glæde af at få udvidet deres repertoire af interventionsformer og forholdemåder for at lykkes bedst muligt.

Men hvorfor?

Der er meget at hente i at investere i efteruddannelse af vejlederne som uddannelsesinstitution, fordi:

• Hvordan vi lykkes i vejlederrollen i mødet med en projektgruppe, har stor betydning for gruppens engagement, trivsel og læring – herunder det gensidige engagement mellem gruppe og vejleder. Det samme gælder for vejledningen af enkeltpersoner

• Hvordan vi lykkes i vejlederrollen kan være afgørende for at mindske negativ stress, personlige konflikter i den enkelte og internt i projektgrupperne samt i forhold til at mindske de studerendes frafald

• Hvordan vi lykkes i vejlederrollen med at skabe læringsrum og et samarbejdsmiljø i vejledningen, har betydning for, om vi får det bedste frem i den enkelte studerende og gruppen

• Hvordan vi lykkes med at udnytte vejledningstiden effektivt i forhold til egen vejledningstid og den tid de studerende har til rådighed, har betydning for arbejdsbelastningen for de studerende og os selv som vejledere 

• Med dette vejlederkursus får du en vejlederværktøjskasse, der indeholder en række værktøjer, modeller og små tips, som er meget virksomme at anvende i vejledningen af projektgrupper og enkeltpersoner

• Du får ideer til, hvordan du kan effektivisere din vejledning og undgå en stressoverbelastning

• Du får et praktisk og teoretisk grundlag til støtte for at aflæse grupper og forstå gruppe-dynamikker, der er i spil, så det bedre gør dig i stand til at anvende situationstilpassede kommunikationsformer og positioneringer. Det gælder ligeledes for vejledningen af individuelle • Du får en række instrumenter i forhold til, hvordan du i din vejledning kan skabe produktive læringsrum, baseret på praksiserfaringer og de nyeste lærings- og kommunikationsteorier

• På kurset får du som helhed inspiration til at udvide og forankre din vejlederstil, og til hvordan du anvender dine personlige og faglige kompetencer, så du udnytter dine ressourcer bedst muligt i mødet med dine studerende

Kurset vil bl.a. behandle emnerne:

• Hvad er vejlederens ansvar og roller, og hvordan kan de forvaltes meningsfuldt?

• Hvordan kommunikerer man med en gruppe og dens medlemmer, så det fremmer deres læring og engagement?

• Hvilke virkningsfulde instrumenter kan man anvende i sin vejledning og kommunikation med individuelle projektskrivere?

• Hvordan kan man gennem sin faglige vejledning via forskellige samtaleformer understøtte en gruppes sammenhængskraft og sociale kapital?

• Hvordan forholder man sig til interne konflikter i en projektgruppe?

• Hvordan kan man benytte sig af samarbejdsaftaler eller vejlederkontrakter?

• Hvilken form for vejledning er mest relevant i de forskellige faser i et projektforløb?

• Hvordan giver man konstruktiv og virkningsfuld feedback til en projektgruppe og dens medlemmer samt til individuelle projektskrivere?

• Hvordan indgår man i rollen som eksaminator? Spørgsmålene vil primært blive behandlet igennem arbejde med cases.

• Kurset indledes med en forventningsafstemning i forhold til, hvilket af kursets mange temaer der i udgangspunktet ønskes vægtet

• Kurset tager udgangspunkt i din uddannelsesvirkelighed og personlige praksis

• Kurset veksler mellem oplæg, der er overbliksskabende, redskabs- og teoriorienteret, og deltagerinvolvering, hvor vi i en fælles dialog udveksler forståelser og svar på gruppeprojektvejledningens og den individuelle vejlednings udfordringer  

HVILKE ØVELSER INDGÅR I KURSET?

• På kurset vil du komme til at arbejde med cases – tag gerne nogle med hjemme fra.

• Casene formuleres i mindre refleksionsgrupper og efterfølgende diskuteres de andres cases i den enkelte gruppe med henblik på komme med mulige ”svar” på de udfordringer, der er indbygget i den enkelte case – svarene reflekteres og behandles efterfølgende i fællesskab i plenum

• Du vil således blive en del af en proces med rig mulighed for at dele erfaringer med de øvrige deltagere, hvor du aktivt er medskaber af brugbare svarmuligheder

Kurset henvender sig primært til vejledere og studievejledere, såvel erfarne som uerfarne. Desuden også til uddannelsesansvarlige der ønsker indsigt i, hvordan man udnytter læringspotentialet i det gruppeorganiserede projektarbejde ud fra et vejledningsperspektiv.

 
KURSUSDATOER

Den 07. – 08. august  2024

 – fra kl. 09.00-16.00

Kurset afholdes i København

KURSUSPRIS

Prisen for dette kursus er 4.800 kr. ekskl. moms.

Prisen er inklusiv forplejning og kursusmaterialer.

Rabat: Ved tilmelding af to eller flere deltagere til et hold fra samme institution, organisation eller virksomhed gives 25% rabat pr. deltager

HAR DU SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål til dette kursus, selve kursusopbygningen eller indholdet, så er du meget velkommen til at kontakte os her eller på arno@arno.education. Vi ser frem til at høre fra dig.